tirsdag den 16. september 2008

Alsace 2008 ... inklusiv regn















Min svigerfars 75 års fødselsdag var en glimrende anledning til en hurtig 4 dages tur til Alsace - nærmere bestemt Niedersteinbach - i starten af en særdeles regnfuld september. Det gamle hotel var i særklasse - og maden uovertruffen (godt vi kun skulle bo der i 4 dage, da vi ellers havde lignet spærreballoner!!!).


Udover fødselsdag og hyggeligt socialt samvær med familien så gav turen også mulighed for at se nærmere på området, Route du Vin, vingårde og lidt af Strassburg. Samtidig en glimrende lejlighed til at teste mit Nikon D300 - det er jeg allerede MEGET glad for ;o)

Her lidt stemningsfotos fra turen - flere følger, når de er blevet behandlet.










































































































































































































































































































































fredag den 22. august 2008

Hjælp - vi har fået Joey...



JOEY IS IN THE HOUSE.
Det er en yderst charmerende hund med en voldsom personlighed - og ubetinget tiltro til egne evner. Han og jeg har megen fornøjelse af hinanden, da vi indtil videre sover sammen på stuegulvet (er ude og blive luftet 2-3 gange hver nat - Joey skal blive renlig meget hurtigt!).

Men her lige et par friske snapshots af familiens nyeste medlem.
























































Hjælp - vi får en Joey!!!


Det er måske ikke så slemt som at løse Rubiks forbistrede kube, men det vil givetvis alligevel give en del genvordigheder undervejs - men forhåbentlig endnu flere gode oplevelser med en ny hundehvalp i huset.

Joey er resultatet af en rimelig kort, upåagtet romance mellem to flotte avlshunde af racerne Islandsk hyrdehund og Australsk hyrdehund.

Da børnene havde set Joey første gang, kunne mine nok så velmente advarsler om lange gåture i sne, slud og regn - samt potentielt annullerede sommerferier til nok så eksotiske steder, ikke rokke dem en tøddel: Joey var VORES!

Vi skal nu blot vente en lille uge inden Joey The Terrorist første gang vælter ind på matriklen - det bliver helt sikkert til en stribe nye fotos ;o)

(og når man nu er stemt noget så eftertrykkeligt ned i et ellers nok så demokratisk familieforum, så er man nødt til at få det bedste ud af det...).


mandag den 18. august 2008

Grand Prix Danmark 2008

















Simon og jeg besøgte Jyllands Ringen for at se lidt af finalerne i Grand Prix Danmark. Super vejr gjorde ikke oplevelsen mindre ;o) Desværre løb vi ikke ind i Jan Magnussen i denne omgang - var ellers inviteret ind i VIP-teltet kl. 17.00, men p.g.a. en fødselsdag måtte vi forlade "Ringen" før tid...