Sommerferien 2008 blev tilbragt i Danmark - og hvilken heldig beslutning: vejret viste sig fra sin allerbedste side med rigelige mængder solskin og temperaturer, som ellers kun i Morten Korch's dage ;o) Ferien blev delt med oplevelser fra hjemmeadressen, et besøg i København samt en uge på Fanø. Total afslapning for alle familiemedlemmer! Sommerferien indeholdt bl.a. besøg ved hestene, turisttur i Kbh inkl. kanalrundfart, Operaen, Trekroner, Amalienborg, Nyhavn, Christiansborg, café-besøg m.m. Herefter blev sommerresidensen flyttet til Fanø med direkte udsigt over den fantastiske strand. Aktiviteterne bød på bl.a. cykelture, rideture, golf på DK's eneste links-bane, strandliv, drageflyvning (der skal "muller" og vægt til, når det blæser...), lange gåture i klitterne, besøg i diverse bunkeranlæg fra 2. verdenskrig, restauranter m.m. Vi kan nu se tilbage på en GOD familieferie, hvor vi virkelig fik ladet batterierne op til efterårets komme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar