Weekenden bød først på MC-messe i MCH. De fleste importører havde taget vejen til Herning - desværre ikke Harley-importøren, som jeg faktisk gerne ville have set et par af 2009-nyhederne fra. Nå, jeg må tage turen til CAPS-Århus, og få dem forevist derude ;o) Nostalgisk blev jeg absolut, da jeg så den gl. 1985 Yamaha V-Max. Simon var bestemt IKKE imponeret over "datidens" kraftkæmpe, men blev dog formildet, da han opdagede den helt nye V-Max med 200 HK, der stod ved siden af - den er bare for RÅ!!! Må sige at "morfar-prædikatet" ikke bør sidde på alle BMW'ere. Deres GS-serie med touringudrustning er til alle med store og langtrækkende feriedrømme! Suzuki har også forøget motorstørrelsen til 1.783 cm3 på den nye Suzuki M 1800 Intruder - den er SERIØST flot, og vil bestemt ikke udelukke, at jeg på et tidspunkt BØR have et eksemplar holdende derhjemme! Bike-Shoppen var repræsenteret med nogle særdeles fine Dragstar ombygninger, der nok var værd at se nærmere på! Ellers blot det sædvanlige mylder af teenagepiger med bare maver og KAWASAKI over brystet (ikke at det var noget, som jeg bed særligt mærke i...), scooter-drenge, hardcore bikers, has-been's, wanna-be's og så alle os andre... MC-sæsonen starter vist for mit vedkommende ultimo marts med åbningen af Hjejle-kiosken (sidst med flere tusinde mc'ere).
Søndag havde jeg Joey med forbi Silkeborg Bad, hvor vi (jeg) benyttede lejligheden til at skyde et par fotos, og samtidig (Joey) p.... på stort set samtlige træer i skoven...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar