Nordkapp, tur-retur på 6 dage...

Mere end 6.000 km på motorcykel inden sneen er væk - og på 6 dage???

En beretning om tiden før hustru & børn, hvor man hurtigt kunne blive taget på ordet i en sand "bok-bok" samtale.

Jan og jeg sad en sen aften og diskuterede, hvad vi skulle foretage os i den kommende uges ferie. Hvordan talen faldt på Nordkapp husker jeg ikke helt - men pludselig lød det: vi kører sgu' lige derop og kigger på sagerne! Den meget opmærksomme læser vil her måske indvende, at det er 3.270 km hver vej??? Ja, men vi havde jo kun én uges ferie, og nu havde vi jo bestemt os for at det skulle være nu - og så gjorde vi det i øvrigt på 6 dage!!! Tid til grundig forberedelse var en by i Rusland, så det gjaldt bare om at finde noget varmt tøj, da vi nok havde på fornemmelsen, at det kunne blive lidt småkoldt - senere bedre kendt som: århundredets underdrivelse!!!

Efter denne 1 1/2 dags monster-forberedelse var vi stort set klar til en køretur, der skulle vise sig at blive væsentlig koldere end vi først havde troet! Vi overnattede i medbragt telt på campingpladser, i naturen samt i lejede hytter (når vi ville gøre et ofte forgæves forsøg på at få varmen igen...). Flere puddelhunde har haft større hundehuse end nogle af de hytter vi lejede undervejs - i én af dem hængte der en nøgen pære ned fra loftet, og kl. 21.00 sharp slukkede udlejeren for strømmen, da der jo ikke var grund til, at vi brugte for megen strøm...

Turen til Nordkapp er en af de bedste mc/natur oplevelser som jeg har haft med min bror Jan, og vi taler stadig ofte om turen - jeg vil gerne gøre det igen ved lejlighed! Hvis det skal gøres igen, så vil det ikke gøre noget, at vi gør det senere på året, hvor vi ikke skal køre i masser af regn, sne, slud, frost - og krydse fingre for, at de har fået ryddet bare ét spor for sne de sidste 30 km til Nordkapp...
Uden overdrivelse tror jeg ikke, at nogen af os nogensinde har frosset så meget - vandet i drikkedunkene var bundfrosne hver morgen... Men samtidig en fantastisk naturoplevelse, hvor vi p.g.a. årstiden for det meste havde hele vejen for os selv, hvilket blot var en ekstraordinær positiv oplevelse. VI kunne køre i timer uden at møde andre ;o)

Vi blev allerede stoppet af de svenske toldere, der ville vide, hvad sådan et par fuldtlastede mc'ere skulle - og de frarådede os STÆRKT projektet, da de hørte om planen: det kan IKKE lade sig gøre, sagde de... Nå, men heldigvis valgte vi at overhøre dem (tøsedrenge), og køre op gennem Sverige, krydse ind i Norge ved Kiruna og derefter køre resten af vejen på de snoede norske veje (modsat de lange stræk i de svenske skove, hvor alt er helt lige). Generelt er 7 dage naturligvis alt for lidt til sådan en tur, og mange steder ville vi da også gerne have brugt meget mere tid.

Da der - heldigvis - ikke er motorveje til Nordkapp, og vi samtidig havde valgt en mængde mindre veje, så kører man ikke så hurtigt. Dette betyder så samtidig, at man skal køre MANGE timer hver dag for at kunne gennemføre turen på kun 6 dage. Men vi havde kun max. én uge - og alle havde sagt, at det ikke kunne lade sig gøre, så derfor...!!!

Selve ankomsten til Nordkap centret udviklede sig i øvrigt til lidt af en parodi, og et typisk eksempel på skrankepaveri! Man havde netop sørget for at få et spor farbart for sne de sidste 30 km op til Nordkapp centret, og vi ankom derfor som de første MC-turister det år!!! Vi fandt det derfor unødvendigt (og det var også for koldt...) at parkere på det store HELT TOMME p-areal nedenfor centret, og vi rullede derfor stille op foran selve centret. Den norske over-parkerings-ansvarlige startede derfor en sirene, og spænede efter os. Da han forpustet kom op til os, så fik han os med meget store bogstaver forklaret, at vi under ingen omstændigheder kunne parkere foran centret, da vi så kunne spærre for andre gæster. OG HVOR SKULLE DE SÅ LIGE KOMME FRA??? Nå, men vi rullede så ned på p-pladsen for ikke at risikere medvirken til at sprænge noget inde i den lille norske mandsling.

Selve centret er en decideret turistfælde, hvis eneste formål er at flå de besøgende for penge. Legaliseret røveri! Men det var nu lækkert at komme indenfor og få en kop varm kaffe, købe de obligatoriske Nordkapp-souvenirs, kigge på det store og ret imponerende center.

Vi spadserede også rundt på plateauet deroppe, og så vejret skifte flere gange med få øjeblikkes varsel - imponerende og lidt skræmmende på samme tid. Naturen er ret voldsom på Nordkapp!

I Nordnorge kunne man også til tider føle sig som "Palle alene i verden", på et tidspunkt holdt vi ved en bom, der bekendtgjorde, at man kun skulle køre op over passet, hvis man samlede 4-5 biler i en kortege. Når man så har holdt der et laaaaangt stykke tid og hammerfrosset, og der stadig ikke er dukket nogen andre op - så er der kun at stampe liv i motorcyklen, og ellers bare komme afsted konvoj eller ej! Noget vi undrede os meget over var når man havde kørt lææææænge uden at have set noget som helst til civilisationen, og så pludselig dukkede der en lille samling huse på - hvordan overlever de helt derude?

Der var så koldt, at Jan mente, at den rigeste mand i området måtte være ham, der syede pelse til pingvinerne (så er det altså koldt!).

En ting, som vi efterfølgende er lidt kede af: vi skulle have taget nogle flere fotos (vi har også noget video fra turen). Men set i forhold til det vejrlig, som turen blev gennemført i, de mange timer på mc'en, kulden m.m. så er det nok ikke realistisk at tro, at vi kunne have taget flere fotos. Flere gange skulle vi under pauser p.g.a. kulden virkelig hidse os selv op til at smide hjelm og handsker for at finde kameraet frem og fotografere...

Byder muligheden sig igen på en eller anden måde, så tager jeg gerne med på en tilsvarende motorcykel!!!

Turen til Nordkapp er virkelig en naturoplevelse, som jeg kunne unde alle at opleve - og gerne på motorcykel, hvor indtrykkene forstærkes mange, mange gange i modsætning til en bil, mobilhome eller bus!

Men at gøre det på motorcykel i årets første måneder er formentlig ligeså "klogt" som, når man kører i kortege hele vejen derop i sommermånederne sammen med endeløse rækker af tyske og italienske autocampere...

Alle burde dog unde sig selv den oplevelse det er at stå ude på plateauet, og se udover havet ... VILDT!