Telefonen ringede - og panikken var klar i den anden ende af røret. Manden i det julepyntede hjem i nordbyen havde pludselig erkendt, at julen stod LIGE udenfor døren, og han manglede fortsat mindst én gave...??? En mere kedelig og jævn forklaring kunne selvfølgelig også være, at den ikke navngivne person (bemærkning til mig selv: HUSK at slette Peders navn i bloggen) blot lige ville have en ekstra hilsen med under træet eller til en kommende fødselsdag - men hey, den første historie er altså sjovere! Vi klarede en lynfotografering, og børnene var til sidst helt med på at være modeller - super!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar