søndag den 7. december 2008

Rideskolen



















Det var så en weekend med julefrokost, lidt indkøb, hundepasning - og ridestævner både lør- og søndag. Simon havde ikke lyst til at tage med på rideskolen for at se Helena ride, da han havde været ude på vandet i kajakken, og klaret weekendens kilometer. Ridehallen er desværre ret mørk (fotomæssigt), hvorfor det er MEGET svært at fotografere uden flash - og det er ikke populært at bruge flash til et ridestævne...kunne jeg forstå. Trods en ISO på 1200 skulle jeg være heldig med lukketider på 1/40 sek... Ikke meget til heste, der IKKE står stille... Nå, vi fik da alligevel taget et par fotos af Helena og ponyen Pernille (de mest rystede fotos blev så lavet til en slags "kunst")...
Den følgende weekend var der HØJDESPRINGNING på programmet på SIR, og Helena og ponyen klarede 1,05 m, hvilket udløste en flot og velfortjent sort/hvid roset samt plakette til stalddøren. Højden blev gradvist øget fra 60 cm, og flere ryttere måtte opleve, at havne i akavede situationer med eller uden hest - heldigvis uden alvorlige uheld! Helena klarede dog springene uden problemer. Farmor & farfar, bedstefar og Gerda var ligeledes mødt op for at følge konkurrencen, da de havde tegnet sig som sponsorer (betaling pr. sprunget cm), så der var spænding også om det økonomiske udfald. Og igen måtte jeg være irriteret over det manglende lys - fotos er derfor ret "kornede", da det var nødvendigt at kompensere for det manglende lys med væsentlig højere ISO end normalt...
Godt gået, Helena ;o)!


















































































Ingen kommentarer: